Anlæggets drift

Varmemåleren

Deres varmemåler, som er en energimåler, registrerer den forbrugte energi. Registreringen foregår ved, at varmemåleren tæller det antal m³fjernvarmevand ejendommen bruger. Samtidig måles afkølingen af vandet dvs. temperatur forskellen mellem det fjernvarmevand der kommer ind og det der går retur. Ud fra disse oplysninger beregner måleren den forbrugte energimængde. Det er denne energimængde, der afregnes efter.

Afkølingens betydning
 
Afkølingen er af stor betydning for din varmeregnings størrelse og varmeværkets økonomi. Vi har derfor valgt at indføre et afkølingskrav til alle forbrugere, da det er meget dyrt for os at sende mere varmt vand i cirkulation end højst nødvendigt. Afkølingskravet resuterer i en afkølingstarif, der belønner forbrugere med god afkøling og omvendt opkræver ekstra hos forbrugere med dårlig afkøling.

Ved en god afkøling kan vi opnå bedre virkning på vores produktionsanlæg og dremed reducere:

• Udgifterne til varmeproduktion og transport
• Forbrug af el til pumper
• Varmetabet i ledningsnettet
• Udgifter til renovering og nyanlæg

Samtidigt er en god afkøling med til at sænke CO²-udledningen, idet vi kan producerer mere el og varme med den samme mængde gas.

Beregning af afkølingstarif

Din fjernvarmeregning afspejler det forbrug, der er målt hos dig, i kWh. Denne måling af det forbrug tager ikke højde for god eller dårlig afkølingaf fjernvarmevandet. Det gør afkølingstariffen. Det er et simpelt og fair system, der gerne skal motiverer dig til at udnytte fjernvarmen bedst muligt og opnå den bedste afkøling.

Princippet i tariffen er meget enkelt: Afkøler du bedre, end vi forventer, kan du opnå et fradrag på varmeregningen, og afkøler du dårligere, får du et tillæg.

Forklaring:

• Hvis den aflæste gennemsnitlige returtemperatur er mindre den forventede returtemperatur, er afkølingen tilfredsstillende, og der fratrækes 1% af forbruget for hver °C, temperaturen er mindre end forventet.

• Hvis den aflæste gennemsnitlige returtemperatur derimod er større end den forventede returtemperatur, er afkølingen af fjernvarmevandet ikke tilfredsstillende, og varmeanlægget bør kontrolleres. Der tillægges 1% af forbruget for hver °C, temperaturen er større edn forventet.

• I beregningen af afkølingstariffen tager vi hensyn til fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet, idet en høj fremløbstemperatur gør det lettere at opnå en god afkøling. 

Spidseffekt hvad er det?

Spidseffekten defineres som årets højeste varmeeffekt målt som gennemsnit over et døgn. Din fjernvarmemåler aflæser hvert 30. sekund (2880 gange i døgnet) dit forbrug i kW. På grundlag af disse målinger, udregnes hvert døgn gennemsnittet af effekten.

Spidseffekten bruges til udregning af effektbidraget. Den højeste gennemsnitsværdi pr. døgn, som varmemåleren har registreret i løbet af åreet, anvendes til udreging af det effektbidrag, der fremgår af din årsopgørelse. Ved årsaflæsningen den 10. december nulstilles spidseffekten.

På varmemåleren kan du aflæse den spidseffekt, der opstået siden sidste nulstilling (kWP). Ligeledes kan du aflæse den dato, hvor den er opstået. (DAT)

Hvad kan i gøre for at minimere spidseffekten?

Som forbruger har du selv stor indfyldelse på spidseffekten og dermed effektbidragets størrelse. Ved at følge disse råd kan du minimere størrelsen af bidraget.

1. Sørg for at dit varmeanlæg er ordentlig indreguleret, sådan at varmeaftaget er jævnt og ikke er med store udsving.
2. På ældre huse kan man efterisolere og montere energiruder, derved reduceres varmetabet fra huset, og dermed skal der bruges mindre effekt til holde temperaturen i boligen.

Baggrund for indførelse af spidseffekt

Vi har valgt at bruge spidseffekten til beregning af effektbidraget. Ved anvendelse af spidseffekt får du et variabelt effektbidrag, dvs. du har selv indflydelse på dets størrelse. Herved er det de forbrugere, som belaster systemet mest, der også kommer til at betale mest. Spidseffekten virker adfærdsregulernde og medvirker til, at forbrugeren selv er opmærksom på forbruget. Bruges fjernvarmen med omtanke, vil det for værket betyde følgende:

• Værket undgår forceret opvarmning hos storforbrugere med høj beladtning af ledningsnettet og dårlig afkøling tilfølge.
• Værkets kapacitet skal ikke øges selvom der tilsluttes flere forbrugere.
• Ved renovering kan man mindske rørdimensionerne og dermed nedsætte ledningstabet.
• Elforbruget til værket pumper reduceres.

Radiatortermostaten

Det er en god ide at få monteret radiator-termostater, hvis det ikke allerede er gjort. Så kan den gratis varme fra solen, lamper, TV og mennesker spare på fjernvarmen. 

Radiator-termostaten sørger for at holde den indstillede temperatur og skruer selv ned, hvis solen skinner ind eller der på anden måde kommer varme i stuen.

Returtermostaten

Ældre anlæg har ofte en termostat siddende i radiatorafgangen. Den slags kaldes en retur-termostat, og den sikrer en god afkøling af fjernvarmevandet.

Derimod udnytter en returtermostat kun i ringe grad den gratis varme fra solen m.m. Returtermostaten skal indstilles løbende i takt med ændring i vejret, og det er vigtigt at indstille alle returtermostater i samme rum.

Gode spareråd

Hvis de her nævnte anvisninger følges, er der gode muligheder for at opnå et komfortabelt indeklima. Samtidig bliver varmeforbruget rimeligt - og miljøet skånes.

Temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige 50°C. Ved højere temperatur opstår der risiko for kalkaflejring i varmtvandssystemet. Spar på vand og varme. Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebade er billigere end karbade.

Til et karbad bruges typisk 125 l vand. Et brusebad på 5 minutter bruger kun ca. 40 til 45 l vand. En god tommelfingerregel siger, at en temperatursænkning på 1°C i boligen sparer 5-6% af det årlige varmeforbrug. Omvendt naturligvis, hvis boligens temperatur hæves.