Brug fjernvarmen klogt – og spar penge
Jo bedre du bruger varmen, jo mindre betaler du
Sådan fungerer det
Hos Ribe Fjernvarme vil vi gerne belønne dig, der får mest muligt ud af varmen. Med vores motivationstarif får du enten et fradrag eller et tillæg på din varmeregning – alt efter hvor effektivt du bruger fjernvarmen i din bolig.
Fjernvarme virker bedst, når du køler fjernvarmevandet godt ned, inden det sendes retur til os. Det kaldes god afkøling – og det er både godt for driften, forbruget og din varmeregning.
🔻 Fradrag:
Har du en lav returtemperatur (under det forventede niveau), får du 1 % i rabat pr. °C lavere temperatur end forventet. Fradraget trækkes automatisk fra dit varmeforbrug.
🔺 Tillæg:
Er din returtemperatur højere end forventet, betaler du et tillæg på 1 % pr. °C ekstra. Det er et tegn på, at dit varmeanlæg ikke bruger energien optimalt – og det kan du rette op på.
Tillæg/ fradrag er udspecificeret på årsopgørelsen.
Hvor kan jeg se min returtemperatur?
På displayet af din varmemåler – eller online via eForsyning.
Hvordan måles fremløbstemperatur, afkøling og returtemperatur?
Deres varmemåler, som er en energimåler, registrerer den forbrugte energi.
Registreringen foregår ved, at varmemåleren tæller det antal m3fjernvarmevand ejendommen bruger.
Samtidig måles afkølingen af vandet dvs. temperatur forskellen mellem det fjernvarmevand der kommer ind og det der går retur.
Ud fra disse oplysninger beregner måleren den forbrugte energimængde.
Det er denne energimængde, der afregnes efter.
I beregningen af afkølingstariffen tager vi hensyn til fremløbstemperaturen på fjernvarmevandet, idet en høj fremløbstemperatur gør det lettere at opnå en god afkøling.
Sådan beregner du, om du får tillæg eller fradrag
Der indgår 3 faktorer i beregningen af tillæg/fradrag på varmeforbruget:
- Fremløbstemperaturen (gennemsnitlig Ta2)
- Returtemperaturen (gennemsnitlig Ta3)
- Forventet returtemperatur, som fastsættes af Ribe Fjernvarme
Gennemsnitlig frem- og returtemperaturen aflæses på din målers display.
Du kan også se din gennemsnitlige afkøling på EForsyning. Log ind på EForsyning her.
Eksempel 1. |
Ta2 = 71 oC (aflæst på målerens sekundære visninger). |
Ta3 = 38 oC (aflæst på målerens sekundære visninger). |
Ta2 = 71 oC medfører forventet returtemperatur = 35 oC (skema) |
38 - 35 = 3 (medfører 3% tillæg) |
Eksempel 2. |
Ta2 = 69 oC (aflæst på målerens sekundære visninger). |
Ta3 = 33 oC (aflæst på målerens sekundære visninger). |
Ta2 = 69 oC medfører forventet returtemperatur = 36 oC (skema) |
36 - 33 = 3 (medfører 3% fradrag) |
Hvordan vises fradrag eller tillæg?
På din årsopgørelse som en procentvis regulering af dit forbrug.
Sådan får du en god afkøling
Brug varmen effektivt – og få rabat for det. Det er både godt for dig, for fællesskabet og for fjernvarmen.
Hvorfor betyder afkølingen noget?
En lav returtemperatur betyder, at dit varmeanlæg udnytter energien i fjernvarmen effektivt. Det reducerer:
- Varme- og energitab i ledningsnettet
- Strømforbrug til pumper
- Slid og vedligehold på vores anlæg
- Behovet for at producere unødvendig varme
Samtidigt er en god afkøling med til at sænke CO²-udledningen, idet vi kan producerer mere varme med den samme mængde energi.
Kort sagt: Jo bedre du afkøler, jo bedre virker hele systemet – og jo mere sparer vi sammen.