Fjernvarmen i Ribe stiger kun 150 kr. pr. md. - mindre end forventet i 2023.

29. december 2022

En lille positiv nyhed op til jul og nytår er at fjernvarmeprisen i Ribe stiger mindre end forventet i 2023.

 

I september 2022 indikerede Ribe Fjernvarme på baggrund af et foreløbigt budget en forventelig måned stigning på 300 – 350 kr. for et standardhus på 130 m2 og med et forbrug på 18.100 kwh svarende til en årlig varmepris på ca. 16.000 kr.

 

Ledelsen og bestyrelsen har siden arbejdet intens med budgettet for 2023 samt indarbejdet de seneste forventninger til brændselspriserne mv., og har den 23. december lukket budgettet med en budgetteret lavere varmepris for 2023. Konkret betyder det, at et hus på 130 m2 med et forbrug på 18.100 kwh skal betale 13.935 kr. eller en månedlig stigning på 150 kr. ift. i 2022 oplyser Henrik Holst, formand.

 

Det er fortsat en usikkerhed fremtid, som vi ser ind ift. hårdhed af vinter, udvikling i naturgas- og elpriser, hvorfor budgettet er bedste bud med den aktuelle viden, siger driftsleder Richard Boisen, og håber at forbrugerne vil tage godt imod det positive budskab. Alt hjælper jo i denne tid.

 

Vi ser frem til et spændende 2023, hvor vores fulde fokus er på fortsat optimering af driften samt forhåbentlig igangsætning af de planlagte konverteringsprojekter, hvor vi pt. afventer de endelige priser på Øster Vedsted udtaler Henrik Holst, formand og ønsker alle forbrugere glædelig jul og godt nytår.