Sommerkampagne i Øster Vedsted
Du kan stadig nå at få fjernvarme i Øster Vedsted
Når flere husstande bliver tilsluttet, bliver økonomien bedre for hele byen. Det er en fordel for både dig og dine naboer – og en vigtig brik i arbejdet med at kunne sænke prisen for alle.
Vi har netop igangsat en ny kampagne, der skal “lukke hullerne” i fjernvarmenettet i Øster Vedsted. Kampagnen kører sommeren igennem og har til formål at få de sidste husstande med – til gavn for både den enkelte og fællesskabet.

Fjernvarmenettet er allerede klar – det er dit hus ikke langt fra at være
Der er lagt rør i hele byen, og ca. 72 % af husstandene er allerede tilsluttet. Hvis du tilmelder dig nu, skal vi blot lægge en stikledning hen til din bolig – så er du i gang. Der er ikke noget genopgravningsgebyr.
Prisen følger den samme struktur som for de øvrige kunder i Øster Vedsted:
• Investeringsbidrag: 40.000 kr. inkl. stikledning.
• Transmissionsbidrag: 1.800 kr. pr. år i 30 år.
• Varmepristillæg: 200 kr. pr. MWh.
• Fjernvarmeunit: Pris og installation aftales direkte med din VVS-installatør.
Beboerne er glade for fjernvarmen
Vi har netop afsluttet vores tilfredshedsundersøgelse i Øster Vedsted – og resultaterne taler for sig selv:
✅ 96 % er fint tilfredse eller meget tilfredse med deres fjernvarmeinstallation
✅ 97 % er fint tilfredse eller meget tilfredse med det samlede forløb
✅ Mange var nye i fjernvarmeverdenen – ca. halvdelen af dem, der blev tilsluttet, vidste enten intet eller kun lidt om fjernvarme fra starten
Jo flere vi er – jo bedre økonomi for alle
Når flere bliver tilsluttet fjernvarmenettet, bliver økonomien bedre for alle. Det gælder både dig selv og dine naboer. Vores ambition er nemlig stadig at sænke prisen for alle. En af måderne vi kan gøre det på, er at øge tilslutningen, så der er flere om at dele udgifterne.
Derfor håber vi, at flere vil tage imod tilbuddet, mens det stadig er muligt.
Du vil i løbet af juni, juli og august kunne se opslag og informationer om fjernvarmen i Øster Vedsted på Facebook og Instagram. Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os.