Status på fjernvarmeudrulningerne

23. februar 2024

Status på fjernvarmeudrulningerne i Øster Vedsted, Ribe Vest, Egebæk-Hviding og Vester Vedsted.

Arbejdet for at sikre fjernvarme til flere borgerne i Ribe og omegn fortsætter - og vi klør fortsat på for at sikre fjernvarme til flest mulige

Øster Vedsted

Vi arbejder fortsat på fjernvarmeudrulningen i Øster Vedsted – og vi er nu nået til den sidste del af området, hvor vi arbejder på at få lagt stikledninger ind til kunderne i Tørresager-kvarteret og Øster Vedsted Vej, som skal ledes tilbage til vores nye pumpestationer på værket. Her vil vi påbegynde det indvendige rørarbejde i løbet af de næste fjorten dage.

Derudover arbejder vi fortsat på at få transmissionsledningen ført ind til indre Ribe, hvor arbejdet er nået til Kurveholmen og Dagmarsgade. 

Her arbejder vi på højtryk for at gøre arbejdet færdigt – det kræver dog, at broen ved Dagmarsgade bliver spærret i en periode. Det er derfor planen at Dagmarsgade er spærret mellem den 12. februar og den 12. april 2024.

Vi er naturligvis kede af at sende jer ud på en lille omvej, men det gavner fremgangen af projektet, da afspærringen giver vores entreprenører arbejdsro til at få færdiggjort arbejdet, så vi hurtigere kan begynde at sende varme ud til beboerne i Øster Vedsted.

Ribe Vest

Fjernvarmeprojektet Ribe Vest står som det næste projekt i køen, og vi forventer at kunne starte gravearbejdet omkring april og maj 2024, hvilket er i direkte forlængelse af at fjernvarmekonverteringen i Øster Vedsted er færdig.

Det bliver de samme entreprenører, som lige nu er i gang med til at sikre fjernvarme i Øster Vedsted, der kommer til at stå for gravearbejdet i Ribe Vest-projektet.

Egebæk-Hviding og Vester Vedsted

Udrulningen af fjernvarmen i Egebæk-Hviding og Vester Vedsted er desværre stadig lidt oppe i luften, da vi i øjeblikket venter svar fra Energistyrelsen på vores ansøgning om tilskud fra fjernvarmepuljen.

I december 2023 skrev vi den glædelige nyhed om, at regeringen havde afsat yderligere 150 millioner kroner til fjernvarmepuljen i 2024 – og den 1. februar 2024 kl. 10.00 sad vi derfor klar ved tasterne for at indsende ansøgningen om tilskud fra puljen.

Tilskuddet fra puljen er enormt vigtigt for realisering af fjernvarmeprojektet i Egebæk-Hviding og Vester Vedsted, da 20.000 kroner per bolig med olie- eller gasfyr i dag. Det løber derfor hurtigt op i flere millioner kroner, når man tilslutter mange nye forbrugere til fjernvarmen.

Desværre er der mange om buddet igen i år, og midlerne uddeles efter først-til-mølle-princippet. Vores ansøgning er registreret, som nr. 21 ud af 42, og desværre ser det ud til at puljen på 150 millioner kroner er disponeret før de kommer til vores ansøgning. Det skal bemærkes, at det tog 7 minutter, så var puljen tom.

Derfor er tilskuddet fra fjernvarmepuljen til projektet afhængig af politisk velvilje til bevilling af yderligere bevilling til fjernvarmepuljen. Bestyrelsen ligger pres på politikkerne direkte og indirekte via Dansk Fjernvarme, men også via NEKST – udfasning af gas i danske hjem, hvor formand Henrik Holst deltager.